Prysmian Business Transformation i samarbejde med Microsoft

categories: Koncern 

Prysmian har indgået et partnerskab med Microsoft om et omfattende digitalt transformationsprojekt baseret på en Cloud-first strategi.

22/02/2018 - 12:00 AM

Hjørnestenen i projektet er smart arbejdsmodellen, som koncernen har taget til sig i forbindelse med flytningen af hovedkontoret til Milano Bicocca distriktet i Milano, Italien.  Denne arbejdsmodel vil kunne øge medarbejdernes produktivitet og forbedre balancen mellem arbejde og privatliv. Teknologisk innovation har altid været en del af Prysmians identitet, derfor har koncernen også besluttet at fokusere på innovative værktøjer, der tillader de ansatte at arbejde sammen i en stadig mere effektiv måde.

En kulturel og organisatorisk ændring er iværksat sammen med Microsoft for at understøtte enkeltpersoners og teams aktiviteter. Først og fremmest er alle stationære PC’er blevet fjernet og erstattet af 2-i-1 Microsoft Surface bærbare laptops, med hurtig adgang til virksomhedens værktøjer og informationsressourcer i skyen. Office 365 og Windows 10 er allerede indført på 25 % af koncernens kontorer og resten er undervejs. Derudover benyttes Yammer cloud platformen, som et socialt netværk til samarbejde og effektiv deling af nyttigt indhold.

Med så mange internationale kontorer, har Prysmian også valgt at give de ansatte cloud-baseret Skype for Business kommunikations- og samarbejdsværktøjer, som det primære redskab til videokonferencer, chats og VoIP-telefonopkald. Digitaliseringen af ​​PBX-netværket og indførelsen af ​​cloud tilgangen har givet små kontorer større fleksibilitet. Derudover har brugen af ​​videokonferencer gennem skyen forbedret kvaliteten af ​​opkald, ved at eliminere eventuelle lag- og synkroniseringsproblemer. I tilfælde af møder med personer fra flere lande, kan alle brugere i dag ringe til et lokalt telefonnummer, som understøttes af Microsoft-netværket.

Prysmian Groups Digital Transformationsprojekt har også involveret andre Microsoft løsninger. En del af applikationsarkitekturens grundlæggende komponenter er således blevet migreret over på en Microsoft Azure Cloud Platform, som har vist sig at være det naturlige valg for hosting af SharePoint samarbejdsfunktioner. Desuden er hele Azure godkendelsesprocessen implementeret ved at installere Active Directory Federation Services, for at sikre optimal sikkerhedslogik.

Samarbejdet mellem Prysmian og Microsoft viser sig allerede at være en vindende formel, da teknologien reagerer naturligt på virksomhedens strategiske krav. Fordelene strækker sig ud over de rent økonomiske aspekter og til skabelsen af ny arbejdsmetode, der er langt mere miljøvenlig. For eksempel er kontorer blevet papirløse og papirforbruget er faldet med 60 % samt der er færre printere. Derudover arrangeres flere møder nu via Skype for Business. Endeligt er IT administrationen signifikant mere effektiv, da skyen gør det hurtigere at installere softwarepakker med automatisk opdatering. Alt dette afspejles i tids- og omkostningsbesparelser, med muligheden for at allokere ressourcer til andre værdiskabende projekter.

"Hos Prysmian Group er IT en ægte forretningspartner for interne og eksterne brugere. Vedtagelsen af ​​Cloud løsninger giver koncernen større sikkerhed, pålidelighed og fleksibilitet. Vi er begejstrede for samarbejdet med Microsoft, fordi vi mener, at investeringen sikrer os teknologi i overensstemmelse med koncernens krav til vækst. For eksempel, gør SharePoint det muligt at se nyheder offentliggjort på intranettet fra mobile enheder, og Skype for Business reducerer rejsetid og ressourcer i forbindelse med møder. Dette er en konstant og gradvis revolution, med det formål at udvikle et stadig mere mobilt og virtuelt arbejdsmiljø. Vi er sikre på, at smart arbejde vil udgøre en konkurrencemæssig fordel og understøtte vores koncerns vækst.", udtaler Stefano Brandinali, Global CIO hos Prysmian Group.

"Prysmian Group er et eksempel på, hvordan cloud computing kan forme en moderne arbejdsplads og accelerere samarbejde og LEAN tankegang, hvilket giver øget produktivitet, bæredygtighed og effektivitet. Microsoft har arbejdet i tæt kontakt med virksomheden for at gennemføre den fælles vision om en ny produktivitet, hvor folk er mere forbundet og motiveret gennem teknologi. Indførelsen af ​​Office 365 og Skype for Business muliggør adgang og deling af informationer og applikationer, hvor som helst og når som helst.”, udtaler Vincenzo Esposito, Ddirektør for Enterprise Division hos Microsoft, Italia.