T&D Europe debat: HV jord- og søkabler er kerneteknologi

categories: Koncern  Elforsyning  Transmission 

Højspændings jord- og søkabler bliver en kerneteknologi for Europas fremtidige transmissionsnet. Det er konklusionen fra en paneldebat hosted af T&D Europe.

02/12/2016 - 12:00 AM

T&D Europe debat: Genopfindelse af elektricitet

HV jord- og søkabler er kerneteknologi  

Højspændings jord- og søkabler bliver en kerneteknologi for Europas fremtidige transmissionsnet. Det er konklusionen fra en paneldebat ​​"A truely European network infrastructure - enabling the reinvention of electricity" i Bruxelles den 29.november, hostet af den europæiske sammenslutning for virksomheder indenfor energitransmissions- og distributionsudstyr og -services, forkortet kaldet T&D Europe.

Raul Gil, formand for Europacable Energy Team og COO i Prysmian Powerlink, repræsenterede Europacable sammen med Detlev Waimann, EVP for NKT Cables og Dirk Steinbrink, SEVP for High Voltage & Underwater Cable Business Group hos Nexans. Europacable er talerør for Europas førende lednings- og kabelfabrikanter.

Med hensyn til projekter af fælleseuropæisk betydning (ENTSO-E TYNDP), benytter 48 procent af projekterne i 2016 af fælles interesse (PCI - Project of Common Interest) højspændings jord- eller søkabler, hvilket gør denne kabelkategori til en stadig vigtigere rygrad for Europas netværksinfrastruktur.

"Med en årlig produktion på godt 11.000 kilometer ekstra-højspændingskabler i Europa alene, er den europæiske kabelindustrien klar til at dække den forventede efterspørgsel. Der bliver behov for en grundig og pålidelig planlægning for at sikre, at der ikke opstår flaskehalse", udtalte Raul Gil.

Under debatten opfordrede Europacable lovgivere og myndigheder om at sikre teknologineutralitet. Derudover slog Europacable fast, at dets medlemsvirksomheder har forpligtiget sig til at samarbejde med Europa-Kommissionen, -Parlamentet, -Rådet og politiske beslutningstagere på nationalt og regionalt niveau samt samarbejdspartnerne for at opbygge Europas fremtidige transmissionsnet på en pålidelig, socialt acceptable og rentabel måde.

T&D Europe, den første europæiske sammenslutning for virksomheder indenfor energitransmissions og -distributionsudstyr og services, har til formål at fremme fælles tekniske, økonomiske, miljømæssige og politiske interesser for branchen. Sammenslutningen blev oprettet i marts 2008 via en fusion mellem CAPIEL HV og COTREL.

Læs mere om T&D Europe http://www.tdeurope.eu/en/home/

Læs mere Eurocable http://www.europacable.com/about-main/about.html