Prysmian skal etablerer IFA2 el-link mellem Frankrig og Storbritannien

categories: Koncern 

Prysmian er blevet tildelt en kontrakt til en værdi omkring 350 mio. euro af IFA2 SAS, et joint venture mellem franske RTE og britiske National Grid IFA2 Ltd.

07/04/2017 - 12:00 AM


Prysmian er blevet tildelt en kontrakt til en værdi omkring 350 mio. euro af IFA2 SAS, et joint venture mellem franske RTE og britiske National Grid IFA2 Ltd. Kontrakten omfatter et nøglefærdigt projekt med design, fremstilling og installation af land- og undersøiske kabler til forbindelse mellem Tourbe i Frankrig til Chilling i Hampshire, Storbritannien.

”Dette er et prestigefyldt projekt for Prysmian, og vi er glade for at blive udvalgt af to af vores vigtigste kunder, National Grid og RTE. Dette fremhæver koncernens globale markeds og teknologiske lederskab indenfor undersøiske transmissionssystemer”, siger Massimo Battaini, SVP Energy Projects.

HVDC kabelforbindelsen skal opererer ved ± 320 kV DC med op til 1000 MW overførselskapacitet mellem landene. Forbindelsen anlægges langs en godt 25 km rute fra Tourbe konverterstationen i det nordlige Frankrig til kysten ved Caen. Derfra nedlægges et godt 200 kilometer langt søkabel tværs over den Engelske Kanal til det sydlige England, ved Solent Lufthavn nær Fareham, hvor den britiske konverterstation skal placeres. Derudover omfatter kontrakten også en HVAC kabelforbindelse fra konverterstation til den lokale substation i Chilling, bestående af 2 km landkabel i hver ende og et 5 km søkabel mellem dem.

Søkablerne vil blive fremstillet på Prysmians produktionsanlæg i Pikkala, Finland, mens landkablerne vil blive produceret på Prysmians fabrik i Gron, Frankrig. Installationen af jordkabler vil inddrage ressourcer og faciliteter fra Prysmian Frankrig og Prysmian UK, hvis hovedkvarter ligger i lokalområdet. Prysmians kabelskib Cable Enterprise og Ulisse vil begge blive udnyttet til nedlægning af søkabler.

Systemet er planlagt til idriftsættelse til 2020.