Prysmian tildelt to havmølle kabelprojekter af tyske Amprion

Prysmian tildelt to havmølle kabelprojekter af tyske Amprion

Categories:

For 1.000 km land- og søkabler til DolWin4 og BorWin4

16 Sep 2022

Prysmian Group er blevet tildelt to kabelprojekter fra Amprion Offshore GmbH for nøglefærdig nettilslutning af havmølleparken DolWin4 og BorWin4 i den tyske Nordsø, der samlet vil generere en maksimal effekt på 1,8 GW.

Kontrakterne fra Amprion Offshore GmbH, et datterselskab af den tyske netperatør Amprion, inkluderer design, levering, installation og idriftsættelse til en samlet værdi på over 800 millioner euro, inklusive optioner.

Prysmian skal levere godt 1.000 kilometer ±320 kV HVDC 1-leder kobberkabler med XLPE-isolering, hvortil søkablerne vil blive produceret på gruppens fabriksanlæg i Pikkala (Finland) og Arco Felice (Italien), mens landkablerne vil blive produceret i Gron (Frankrig) samt i Abbeville (USA). Prysmian skal selv stå for den undersøiske kabelnedlægning ved hjælp af egne fartøjer.

Levering og idriftsættelse for begge projekter er planlagt til 2028.

Begge kabelsystemer skal være bipolare med en overførelseskapacitet på 900 MW hver. Fra land anlægges de to systemer parallelt på hoveddelen af den 155 km lange underjordiske kabelrute, som Prysmian i øjeblikket er ved at anlægge. Søkablerne skal forbinde offshore transformer platformene til øen Norderney og derfra til fastlandet, hvor de kobles til landkablerne tæt ved Hilgenriedersiel.

"Dette er Prysmians første 320kV HVDC søkabelprojekt med Amprion Offshore GmbH. Vi er stolte over at samarbejde med Amprion om at udvikle deres første havmølleprojekt." Udtaler Hakan Ozmen, EVP for Projects Business Unit hos Prysmian Group.

Prysmian Group spiller en ledende rolle i Europas grønne energiomstilling og har allerede leveret kabler til adskillige vigtige havmølleprojekter såsom BorWin2, BorWin3, DolWin3, HelWin1, HelWin2 og SylWin1, DolWin 5, Borssele III & IV, Hornsea 2 samt Hollandse Kust Zuid 3 og 4.

 

Læs mere om DolWin4 og BorWin4 projekter