Hollands højspændingsnet bliver fremtidssikret

categories: Koncern  Elforsyning  Transmission 

Ved hjælp af kabelsystemer og -services fra Prysmian

22/07/2021 - 12:00 AM

TenneT er på tærsklen til en enorm stor og kompleks operation under navnet Bay Replacement Program. Som netoperatør for det nationale højspændingsnet i Holland (og en stor del af Tyskland) vil de erstatte 150 stationer, inklusive både 110 kV og 150 kV stationer. I alt vil godt 1.140 spændingsfelter blive demonteret og genopbygget i løbet af de næste ti år.

”Hvis vi ikke udskifter højspændingsstationer, får vi flere nedbrud og højere vedligeholdelsesomkostninger. Ud over forældelse af aktiver er der to andre hovedårsager til projektet. Nemlig at eksisterende kunders elbehov stiger, og hele elmarkedet vokser på grund af vind- og solparkers fremskridt. For at kunne fortsætte med at garantere en solid elforsyning til millioner af private og forretningsmæssige slutbrugere i fremtiden, skal TenneT fornye sit netværk.” forklarer Projektleder Luuk Pastoor fra TenneT TSO B.V.

 

MODERNISERING

TenneT begrænser sig ikke til udelukkende udskiftning og udvidelse af højspændingsstationer. De har meget ambitiøst valgt også at modernisere, således at alle spændingsfelter bliver modulært konstrueret og digitaliseret i henhold til standard IEC 61850. Ifølge Pastoor er brugen af ​​præfabrikerede og udtrækkelige HV-omskifterfelter unik for Holland. Derved skal der kun oprettes de nødvendige forbindelser på stedet. De mobile spændingsfelter udveksles let, så teknikere kan udføre vedligeholdelse i et sikkert miljø.

 

PROOF OF CONCEPT

TenneT ønsker, at alle udskiftningsoperationen på samtlige stationer skal udføres efter en standard arbejdsmetode - ud fra et effektivitetssynspunktet. Netoperatøren har indgået kontrakt med Strukton og Croonwolter & dros til at teste et modulært stationsdesign med mobile spændingsfelter. Efter evalueringen af ​​to designs bestemmer TenneT kriterierne for et endeligt design.

 

MIDLERTIDIGE KOBLINGSSYSTEMER

I Rijssen, Terwinselen, Raalte, Hengelo og Nederweert med en AIS-station (Air Insulated Switchgear) installeres der midlertidige højspændingssystemer i forbindelse med udskiftningen. De midlertidige stationer sikrer, at TenneT fortsat kan levere energi med minimal afbrydelse. Efter de midlertidige koblingsstationer overtager driften, kan de gamle stationer rives ned og genopbygges. Når de nye modulopbyggede koblingsstationer overtager driften flyttes de midlertidige koblingsstationer til deres næste placeringer.

 

KOMPLET KABEL- OG SERVICELØSNING

TenneT har gennem en udbudsproces valgt Prysmian Group til levering af kabler og Click-Fit muffer til de fem midlertidige AIS-højspændingsstationer. Helt specifik skal Prysmian leverer de 110 kV og 150 kV kabelsystemer inklusiv tilbehør, der forbinder de forskellige MGU'er og omskiftningsfelter. Siemens skal levere MGU switches mens drift og sikkerhed varetages af Strukton og Croonwolter&dros. Derudover skal Prysmian Group også levere en komplet pakke af services - fra rådgivning, teknik og tilsyn med kabelægning samt montering af endeafslutninger og testning af kabelsystemer. En vellykket test af det første midlertidige højspændingssystem i Rijssen fandt sted den 9. juli 2021.

 

PRÆFABRIKEREDE KABELENDER

For at begrænse on-site arbejdet ved højspændingsstationerne og forkorte nedetid leverer Prysmians Delft fabrik kablerne med færdigmonterede Click-Fit® endeafslutninger, som allerede er testede i kombination med kablerne. Click-Fit® konceptet er et unikt og innovativt plug-and-play system til højspænding, der muliggr hurtig, sikker og pålidelig installation. ”Det er første gang, at vi forbereder kabelender i så stor en skala,” siger Rogier Staal, Manager for Operations Network Components - Click-Fit® hos Prysmian Group.

 

Læs mere herom på TenneTs hjemmeside.