Prysmian forbedrer sin CDP-rangering i 2022 fra B til A-

categories: Koncern  Bæredygtighed 

Til kategorien Climate Change

15/12/2022 - 12:00 AM

Prysmian Group har forbedret sin rangering fra B til A- på Carbon Disclosure Project (CDP) indeks til 2022. Placeringen anerkender koncernens tiltag for at fremme dekarbonisering gennem hele værdikæden.

Gruppen har iværksat adskillige initiativer over de seneste år, som begynder at få en reel effekt. I 2021 registrerede Prysmian en 22,1 % reduktion for scope 1 & 2 emission (sammenlignet med baseline år 2019) takket være et stærkt fokus på elektrificering og brug af vedvarende energi.

Ligeledes er der i 2021 registreret en 3% reduktion i energiforbruget på trods af erhvervelsen af 4 nye produktionssteder via tiltag som omlægning til LED-belysning, installation af biomassekedler til opvarmning, udskiftning til mere energieffektive maskiner, bygningsisolering, tagbaseret kølesystemer og solcellepaneler. Planen er at udvide mængden af selvproduceret energi markant i de kommende år.

"CDP A- rangeringen bekræfter, at vi er på rette vej med vores dekarboniseringsproces, og at vores forpligtelser er blevet indfriet”, udtalte Maria Cristina Bifulco, Chief Sustainability Officer og Investor Relations Vice President Prysmian Group.

Prysmian Group lancerede sin Climate Change and Social Ambition strategi i 2021, som har til formål at gøre koncernen til en af de førende teknologiske aktører til elektrificering og energiomstilling og samtidig dekarbonisere koncernens drift inden 2035 for scope 1 & 2 samt opnå CO2-neutralitet på tværs af hele værdikæden inden 2050 for scope 3. Disse målsætninger er verificeret af SBTi - læs mere herom.

CDP er en non-profit organisation, der administrerer et globalt ESG-rapporteringsværktøj for virksomheder, byer, stater og regioner til at dokumentere og styre deres miljøpåvirkninger og som har den største miljødatabase i verden. I 2022 blev godt 15.000 virksomheder rangeret i forhold til klima, skov og vandsikkerhed.

 

Læs mere om alle vores bæredygtighedsaktiviteter på vores danske hjemmeside her

Tilmeld dig vores nyhedsbrev her.

Følg os på Linkedin