Prysmian Finland kabler Långnabba vindmøllepark

Med både inter-array og søkabler

03/05/2021 - 12:00 AM

Långnabba vindmøllepark anlgges på Ålandsøerne i Østersøen mellem Finland og Sverige, helt specifik på øen Eckerö i den sydlige del. Parken bliver den største på øerne og vil bestå af 10 x 4,2 MW møller med en samlet kapacitet på 40-43 MW. Det er konsortiet Vind AX Ab ( Ålands Vindenergi Andelslag, Leovind Ab og Ålands Elandelslag) som udvikler parken i Långnabba.

Åland (på finsk Ahvenanmaa) er en finsk selvstyrende øgruppe med 26.530 indbyggere, beliggende i den nordlige del af Østersåen ved indgangen til den Botniske Bugt  - cirka 40 km fra den svenske og 100 km fra den finske kyst. Øgruppen består af over 6.500 øer og skær. 

“Vindparken udføres med respekt for natur og mennesker, da den ligger langt fra bosættelser med åbent hav mod Sverige i Vest og mod Polen i Syd. Åbent hav tilbyder en konstant vind, hvilket gør placeringen den måske bedste i hele Finland til en vindmøllepark”, forklarer Projektleder og CEO for All Wind AB Leif Nordlund.

Prysmian Group Finland er ansvarlig for levering af det 96 kilometer lange eksportkabel fra fabrikken i Pikkala. Derudover skal Gruppen også leverer 12 kilometer inter-array kabler til vindmølleparken i form af 30 kV Multi-Wiski, da den type er velegnet til installation i både luft og underjordisk. Wiski-kablerne er allerede onsite og parate til installation.

Læs mere om projektet her